Blues koncert på Brenderup Højskole

Shades of Blue24. marts går det løs igen i Store Sal. Når man sætter en bluesstemme som James Loveless sammen med en guitarvirtuos som Uffe Steen Jensen, og lader Morten Brauner og Claus Dau-gaard lægge den solid bund af bas og tromme, så kan det ikke gå helt galt. De fire musikere, der til sammen udgør Shades Of Blue, har da også igennem de seneste små 30 år placeret sig i sin helt egen kategori, hvor blues med nerve og autencitet er kendetegnet.
Med Tråde tilbage til Muddy Waters, Leadbelly og Howling Wolf bliver indtrykket af det ægte ikke mindre i James Loveless’ fortolkninger – hvad enten det er fra det klassiske repertoire eller det er bandets egne numre, som den selvbiografiske ”I’m Gonna Cut My Hair, and Get a Job”.
Ind Imellem må man så frydes over Uffe Steen, der spiller guitar i særklasse. Ubesværet får han guitaren til at synge, til at græde eller til at le mens han som en tryllekunster river medrivende riff’s ud af ærmet.
Uffe Steen er én af Danmarks dygtigste guitarister. Han underviser på musikkonservatoriet i Aarhus og laver kurser i musik. Han har givet koncerter i mange lande. Og skrevet lærerbøger i guitarspil.
Bunden lægger Morten Brauner, med solidt basspil, hvor der også er plads til en lille solo ind i mellem. Så vandrer den lange skikkelse, fordybet i musikken, rundt på scenen mens trommeslager Claus Daugaard passer swinget.

Glæd jer til en musikoplevelse ud over det sædvanlige, med landets blues-flagskib SHADES OF BLUE.

Glæd jer til en af musikforeningens populære Blues koncerter.

Medlemmer 120 kr.
Ikke medlemmer 160 kr.
Unge 80 kr.

Køb billetter på Miljøtorvet, via www.b-h-m.dk eller ved døren.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>