Der er stadig liv i hjemmesiden

Sommerferien har været over os og hjemmesiden har desværre ligget stille i et par måneder. Vi håber, at I har kunnet finde arrangementerne i kalenderen, for sommeren har jo budt på flere muligheder i Brenderup.

Byfesten, som vi har holdt den i 2012 og 2013, blev afløst af Byens Fest 9. august  2014. I storm og regn lykkedes det at afvikle arrangementer i og udenfor Forsamlingshuset. Vore mange foreninger og fritidsklubber havde lavet fine stande, hvor de fortalte om deres aktiviteter. Flere foreninger fik da også hvervet nye medlemmer i dagens løb.

Torvedagen, som blev indført i foråret, ligger nu fast 1. SØNDAG I HVER MÅNED. Både Dagli’Brugsen og Fakta lægger gerne parkeringsareal til, så vi kan være på begge sider af Stationsvej. Ostemanden har lovet at komme hele vinteren, også selvom vi skulle få sne og kulde. Andre boder dukker op som de har mulighed for. Skulle du have lyst til at lave en salgsbod, er du mere end velkommen. Kontakt os på mail@BrenderupFyn.dk – husk blot at Torvedagen er et handelsmarked, ikke et kræmmermarked.

Ellers har der i sommerens løb været sogneudflugt til Hofmansgave, indvielse af Motions- og Oplevelsesstien, Klodelauget blev stiftet, Forsamlingshuset holdt 120 år fødselsdagsfest, der var kræmmermarked v/Dagli’Brugsen, Middelfart Kommunes naturvejleder ved kysten Lars Johansen lavede aktiviteter på Varbjerg Strand, ja is-kiosken på Varbjerg genåbnede med ny ejer (endda også med pølsevogn), musikforeningen arrangerede koncert i kirken med Papaya koret, og sikkert meget mere end dette.

Kontakt os gerne på mail@BrenderupFyn.dk hvis du vil have noget om vort lokalområde med på hjemmesiden. Vi har også en Facebook side BrenderupFyn som du gerne må “Synes godt om”.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>