Grundlovsdag hylder vi kvinders 100 års stemmeret

Grundlovsdag 2015

Grundlovsdag 2015 er det 100 år siden, at kvinder fik stemmeret i Danmark. På Brenderup Højskole bliver det fejret med et overflødighedshorn af indhold og under-holdning – for begge køn og alle aldre. Britta Schall Holberg holder festtalen. Bands fra Middelfart Musikskole og Pensionistkoret træder op. Vi synger sammen, børnene leger, og om aftenen er Anne Linnet på plakaten.

Højskolens gamle have danner rammen om grundlovsfesten. Hvis vejrguderne vil det anderledes, gennemføres programmet indendørs. Se hele dagens program.

Morgensang ved Kvindestenen
Dagen starter klokken 9.30 med fælles morgensang ved Kvindestenen i Brenderup, der i fordums tid er rejst af stærke kvinder. Vi får historien bag stenen, og en solosanger og saxofon-sekstet leverer den musikalske stemning. Kvindestenen står på hjørnet af Brenderupvej og Fruerhøjvej.

Slag i slag på højskolen
Festdagen fortsætter på Brenderup Højskole fra klokken 14.00. Her bliver der foredrag om kvinder i kunsten og om kvinder i Nepal. Middelfart Musikskole vil krydre dagen med glade salsarytmer og andre glade orkestertoner. Og på bedste højskolevis står den også på fællessang. Der vil være børneaktiviteter i haven og bages snobrød ved bålet. Kaffe og kage, øl og vand samt aftensmad kan købes.

Britta Schall Holberg og Anne Linnet
Der er kendte, stærke kvinder på programmet. Tidligere minister og medlem af Folketinget Britta Schall Holberg holder festtalen med vægt på 100-året for indførelsen af kvinders stemmeret og dens betydning. Som en af Danmarks mest markante kvinder på musikscenen afslutter Anne Linnet festdagen med koncert fra kl. 20.00. Billetter til koncerten kan købes hos Brenderup Højskoles Musikforening.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>