Brenderup i dag

Brenderup – et dejligt sted at være

Der er en del erhvervsdrivende og forretninger i og omkring Brenderup. Meget centralt ligger både vuggestue, børnehave, kommunal og privat skole, kirke m.v. Mange forskellige former for foreningsliv blomstrer . . .
. . . og der er også en plads til dig.

I bybilledet møder vi mange unge mennesker fra hele verden samt danske kursister, unge som ældre, der gæster Brenderup Højskole. Højskolen danner desuden ramme for bl.a. musikforeningen, der gennem året har mange spændende og aktuelle koncerter.

Naturen i Brenderup området byder både på strand med badevand, på skove med vandrestier samt grusbelagte eller asfalterede cykleveje. Til hest er der også plads.

Den nedlagte jernbane, ”jordbærbanen” mod Bogense og Odense, der giver mange kilometer gennem et naturskønt område, er i dag udlagt til gode stier.

Specielt for Brenderup kan man handle lokale afgrøder, der bliver solgt langs vejen. En 100 årig gammel tradition, der stadig holdes i hævd.

Den fynske øst/vest motorvej er 5 km (5 min) væk. Nærmeste togstation er Ejby for lokaltog, alternativt Middelfart station, og både regionalbus og teletaxi dækker vort område.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>